Brobygning til videregående uddannelser
Vi kaster snøren ud og samarbejder med en lang række videregående uddannelser. Vi tager ofte ud af huset og besøger alt fra professionshøjskoler til universiteter, så vores elever får et indblik i nogle af de muligheder, der venter dem efter gymnasiet. Vi kører et tæt samarbejde med blandt andre Copenhagen Business School, Professionshøjskolen UCC, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Herudover afholder vi alumnedage, hvor tidligere elever fortæller om deres studier på videregående uddannelser. Det giver vores elever et godt indblik i hverdagen som studerende på en videregående uddannelse. Og vi kan se, hvordan det er gået tidligere elever i deres videre karriere.