Handlingsplan til at imødegå sikkerhedstrusler på Frederikssund Gymnasium

 

Handlingsplaner

1) Inden voldelig hændelse

1.a Handlingsplan i tilfælde hvor elever udviser bekymrende adfærd (beskrivelse af bekymrende adfærd findes nederst)

 

Hvad gør medarbejderen?

Medarbejderen kontakter ledelsen, hvis de oplever bekymrende adfærd.

I tilfælde af vold og trusler mod en medarbejder Inddrages politi og andre myndigheder, men ledelsen skal orienteres og er klar til at støtte den ansatte.

 

Hvad gør ledelsen?

Kontakter lærere, studievejleder. mentor og andre for at få et samlet billede af eleven.

Kontakter eleven for at indgå i dialog. Der skal på forhånd tages en beslutning om hvad der er rammen for samtalen. Er eleven under 18 skal forældrene orienteres om samtalen.

Kontakter relevante fagpersoner hvis eleven skønnes at udvise bekymrende adfærd (SSP, psykologordning, politi).

Hvis der er tale om trusler, vold eller fund af våben skal politiet kontaktes straks.

 

Hvad gør elever?

Hvis elever oplever bekymrende adfærd fra andre elever, kontaktes ledelsen.

1.b. Handlingsplan for at være kunne imødegå en eventuel voldelig handling.

Hvad gør medarbejderen?

Orienterer sig i handlingsplanerne for sikkerhed på Frederikssund Gymnasium.

 

Hvad gør ledelsen?

Ledelsen og AMR opdaterer og gennemgår handlingsplan på forberedelsesdagen i august.

Ledelsen afholder et årligt møde med AMR, pedel og administrationen hvor procedure gennemgås.

2) Under voldelig hændelse på Frederikssund Gymnasium

2.a. Handleplan i tilfælde af skoleskyderi eller andet voldeligt angreb.

 

Hvad gør medarbejderen?

Tager stilling til følgende muligheder i situationen og guider de elever man er i lokale med

 

1) Flygt hvis muligt, dette er altid den bedste mulighed.

Flygt i modsat retning af bekymrende lyde.

Løb i uforudsigelige mønstre og fortsæt langt væk fra skolen.

 

2) Hvis flugt ikke er muligt, skal personale og elever gemme sig (og

om muligt barrikadere sig).

  • Søg væk, så du ikke er i skudlinje fra døren.
  • Søg dækning bag stabile bygningsdele som mursten og beton, som kan stoppe en kugle, ikke de svage bygningsdele såsom døre, gipsvægge etc.
  • Sæt alt på lydløs/sluk (mobiltelefon, radio), sluk lyset og vær stille.
  • Afvent evakuering eller nærmere instruks fra politiet eller klarmelding fra

 

3) Når man er flygtet/har gemt sig skal man alarmere – dvs. ringe 112.

 

Ved klarmelding: Giv dig til kende. Forhold dig roligt, hold dine hænder

synlige, og adlyd instrukser. Løb ikke frem mod politiet!

Når man er flygtet eller har gemt sig, skal man alarmere, det vil sige ringe 112. Regn ikke med, at andre gør det, men foretag opkaldet, så snart du har bragt dig i sikkerhed.

 

Hvad gør ledelsen?

Følger samme procedure som ansatte med følgende undtagelse:

Sender fælles besked hurtigst muligt. Hvis dette ikke fungerer, skrives ud til lærere og elever i Lectio

 

Hvad gør elever?

Tager stilling til følgende muligheder i situationen

 

1) Flygt hvis muligt, dette er altid den bedste mulighed.

Flygt i modsat retning af bekymrende lyde.

Løb i uforudsigelige mønstre og fortsæt langt væk fra skolen.

 

2) Hvis flugt ikke er muligt, skal personale og elever gemme sig (og

om muligt barrikadere sig).

  • Søg væk, så du ikke er i skudlinje fra døren.
  • Søg dækning bag stabile bygningsdele som mursten og beton, som kan stoppe en kugle, ikke de svage bygningsdele såsom døre, gipsvægge etc.
  • Sæt alt på lydløs/sluk (mobiltelefon, radio), sluk lyset og vær stille.
  • Afvent evakuering eller nærmere instruks fra politiet eller klarmelding fra

 

3) Når man er flygtet/har gemt sig skal man alarmere – dvs. ringe 112.

 

Ved klarmelding: Giv dig til kende. Forhold dig roligt, hold dine hænder

synlige, og adlyd instrukser. Løb ikke frem mod politiet!

Når man er flygtet eller har gemt sig, skal man alarmere, det vil sige ringe

  1. Regn ikke med, at andre gør det, men foretag opkaldet, så snart du

har bragt dig i sikkerhed.

 

3)Efter voldelig hændelse på Frederikssund Gymnasium

1.a. Handleplan i tilfælde af skoleskyderi eller andet voldeligt angreb.

Hvad gør medarbejderen?

Skriver til nærmeste leder lectio/mail/sms (meddel placering og om man er OK). Bistår med hjælpearbejde hvis mulig.

 

Hvad gør ledelsen?

Tilstedeværende ledelse skaber sig et overblik over elever og ansattes situation og eventuelt tilskadekomne i samarbejde med de relevante myndigheder.

Skriver ud på mail og igangsætter procedure med at kontakte alle ansatte/elever telefonisk/mail.

Der afsættes én eller flere ansvarspersoner til følgende opgaver:

  • En kort beskrivelse af hændelsesforløbet og den nuværende status.
  • Uddannelsesstedets og myndighedernes reaktion på og håndtering af sagen.
  • Alle interesserede inviteres snarest muligt til et informationsmøde, hvor de modtager den autoritative udlægning af handlingsforløbet og får mulighed for at stille spørgsmål.
  • Der sørges for, at ansatte, elever og studerende, som er berørte af situationen, tilbydes den nødvendige krisehjælp efter krisen. Det regionale sundhedsvæsen eller Akut Medicinsk Koordinationscenter skal sørge for, at denne krisehjælp tilbydes.
  • I ugerne efter hændelsesforløbet er ansatte og ledelse opmærksomme på, om der er ansatte eller elever, der udviser tegn på at være meget påvirket af hændelsen. Er dette tilfældet, skal der tages hånd, for eksempel ved tilbud om krisehjælp

 

Hvad er bekymrende adfærd?

Indikationer på usædvanlig adfærd og andre faresignaler

 

Grundlæggende indikator: social udstødelse

– Højt fravær fra undervisningen.

– Oplevelsen af manglende anerkendelse fra skolekammerater, undervisere eller familie.

– Den pågældende opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden, aggressiv, narcissistisk eller psykisk

uligevægtig.

– Den pågældende elev kan have en oplevelse af mobning og/eller andre personlige nederlag på

uddannelsesstedet.

– Vedkommende kan have “venner”, men der er ofte tale om overfladiske bekendtskaber uden tætte relationer,

eller der kan være tale om, at “vennerne” nærmere er at betragte som ligesindede i et bekymrende fællesskab

isoleret fra det øvrige sociale fællesskab.

 

Andre indikatorer:

– Udtryk for had og foragt for en eller flere personer, navnlig nuværende eller tidligere skolekammerater og/eller

undervisere samt hadefulde udtalelser overfor bestemte grupper på grund af for eksempel race, hudfarve,

national eller etnisk oprindelse, tro, politisk observans eller seksuel orientering. Dette kan for eksempel finde

sted i chatrum, på sociale medier, i breve, mundtligt mv.

– Vedkommende har tidligere givet udtryk for at ville begå eller har forsøgt at begå selvmord. Selvmordstanker er

altid bekymrende, og der bør være en særlig opmærksomhed på, om den pågældende har en trang til udadvendt

destruktion og virker som indestængt aggressiv, jævnfør ovenstående indikator.

– Et eller flere afbrudte uddannelsesforløb.

– Direkte trusler mod nuværende eller tidligere skolekammerater og/eller undervisere.

– Psykiske lidelser, hvor der muligvis foreligger en diagnose. Der kan være tale om ét eller flere afbrudte

behandlingsforløb.

– En overdreven interesse for skydevåben eller vold (computerspil, film mv.).

En stor interesse for hjemmesider og chatrum for ekstremistiske grupperinger, der for eksempel videregiver

hadefulde holdninger over for individer eller grupper.

– Mistanke om våbenbesiddelse eller adgang til ulovlige skydevåben.

– Voldelig adfærd og mangel på empati eller impulskontrol.

– Påklædning (ændring af påklædning til for eksempel militæruniform eller lignende).

– Glorificering af tidligere skoleskydere, herunder udtryk for at den pågældende vil gå i samme fodspor.

 

Afsnittet er taget fra UVMs folder “Sikkerhed og kriseberedskab – råd og vejledning til skoler og

uddannelsesinstitutioner (2021)