Projektet Eksterne Samarbejder arbejder med at styrke Frederikssund Gymnasiums samarbejde med lokale virksomheder og kulturinstitutioner.
Det gør vi for at gøre bringe undervisningen tættere på virkeligheden og vise eleverne, hvordan det de lærer bliver brugt i arbejdslivet. Målet er at styrke elevernes mulighed for at se, hvad de kan bruge deres faglige viden til.
Vi arbejder med at afdække og udfolde de samarbejder vi som skole allerede har med eksterne samarbejdspartnere. Og på at skabe nye samarbejdsrelationer – gerne på tværs af fag. Det giver os inspiration til at inddrage aktuelle problemstillinger i fagene.
Vi samler vores viden så den er tilgængelig for alle lærerne på FG, så det bliver så ligetil som muligt at inddrage eksterne i undervisningen.
Projektgruppen består primært af lærere og de forskellige samarbejder bliver løbende prøvet af i forskellige undervisningsforløb. Det kan være med besøg hos fx en virksomhed, materiale fra virksomheden eller besøg af en medarbejder fra virksomheden, der kommer og underviser på skolen.
Projektet løber over flere år og skal gerne med tiden blive en integreret og selvfølgelig del af undervisningen på Frederikssund Gymnasium.