Idræt i perfekte rammer

På Frederikssund Gymnasium er vi så heldige at have en ny, topmoderne idrætshal på ca. 1.650 m², som giver de bedste betingelser for bevægelse og fællesskab. Hallen har fuld spilleflade og korrekt loftshøjde, så der kan spilles håndbold på fuld bane og badminton efter gældende regler.

Bygningen rummer også dansesal, undervisningslokaler og moderne omklædningsfaciliteter og er arkitektonisk tilpasset gymnasiet, så hallen fremstår som en naturlig del af skolens samlede rammer.

Med den nye idrætshal har idrætsundervisningen fået et gigantisk løft.

På FG har vi et særligt fokus på idrætsundervisning

Idræt på FG handler om meget mere end bevægelse. Vi arbejder målrettet med både fysisk træning, samarbejde og personlig udvikling, så du styrker din krop, din trivsel og din evne til at indgå i fællesskaber.

Undervisningen kombinerer klassiske idrætsgrene med nye og varierede aktiviteter, hvor der er plads til både ambitioner og glæden ved at være aktiv. Hos os er idræt et rum, hvor du udfordrer dig selv, finder motivation og oplever fællesskab gennem bevægelse.

Du kan læse om alle valgfag her