Religion B – Psykologi C
Om fagpakken
Denne fagpakke er for dig, der er interesseret i, hvorfor mennesker handler og tænker, som de gør. Synes du, det er spændende, hvordan samfundet og individer påvirkes og udvikles?
Så er denne fagpakke noget for dig.
- Du får en god forståelse for individet, kulturen og samspillet mellem de to.
- Du lærer om, hvordan det er at være menneske: Hvordan skaber vi os selv – hvordan skaber vi vores identitet? Hvordan påvirker mindfulness og meditation psyken og hjernen?
- I samfundsfag bliver du klogere på, hvordan samfundet fungerer, hvordan individer og fællesskaber påvirkes og ændres, hvilke forestillinger om verden, medmennesket og det gode liv, de forskellige religioner tilbyder, og du vil selv skulle besøge og undersøge religiøse samfund.
- I psykologi kommer du til at arbejde med videnskabeligt funderede teorier, som hjælper dig med at forstå, hvordan mennesket fungerer i samspil med sine omgivelser.
Rettet mod fremtiden
Hvis du drømmer om en karriere, hvor omsorg og kontakt til medmennesket er i fokus, så er denne fagpakke noget for dig. Fagpakken giver adgang til flere videregående uddannelser, fx sygeplejer, socialrådgiver, pædagog, lærer og politi
Samfundsfag B – Matematik B
Om fagpakken
Vil du gerne opnå en bedre forståelse af, hvordan samfundet hænger sammen? Er du glad for at arbejde med tal og bruge beregninger til at løse problemstillinger ude i virkeligheden? Så er fagpakken HF-samfundsvidenskab noget for dig. I denne fagpakke arbejder vi med spørgsmål som:
- Hvorfor vil politikerne spare på de offentlige udgifter, når Danmark er et rigt land – og hvad bør pengene bruges på?
- Hvordan påvirkes vi som mennesker – børn, unge og voksne – af et samfund, hvor sociale medier og digitale fællesskaber fylder stadigt mere?
- Hvordan sikrer vi, at samfundets økonomi er bæredygtig og til gavn for flest mulige borgere nu og i fremtiden?
- Hvordan er vores velfærdssamfund indrettet, og hvordan skal det se ud i fremtiden?
- Hvilke udfordringer er der forbundet med indvandring, og hvordan skaber man god integration i Danmark?
- Er der blevet flere fattige i Danmark, og hvilke løsninger kan der være på ulighed?
Rettet mod fremtiden
Fagpakken giver dig et solidt fagligt afsæt for en videregående uddannelse med samfundsfaglig vinkel, f.eks. journalisthøjskolen, læreruddannelsen i fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, professionsbachelor i økonomi og IT, professionsbachelor i skat, erhvervsakademiuddannelsen som finansøkonom, professionsbachelor som socialrådgiver, professionsbachelor i offentlige administration.