Idrætsdag

Idrætsdagen i april måned 2020 blev aflyst på grund af COVID-19 i Danmark. Det plejer at være en dejlig og sjov dag, hvor vi alle på FG dyrker idræt, f.eks. bordtennis, zumba, basketball og volleyball.

Til frokosten er der tradition for, at alle klasser udsmykker hver deres lille matrikel i atriumgården efter et selvvalgt tema og klæder sig ud derefter. Af sjove temaer har der f.eks. været barnedåb, julefrokost, Oscar-uddeling, toga-fest, Roskilde Festival og høbal. Der er præmie til den klasse, der har det bedst udførte tema.

Efter frokosten er der små konkurrencer, som løb med ske i munden, hvor der balanceres med et æg, ”trillebørløb” på hænder og håndholdte ben og sækkeposeløb. Dagen afsluttes med det legendariske tovtrækkeri mellem årgangene.