Studieture

Studieture på 2.år for alle

Vi skal ud og opleve verden!

På studieturene får du mulighed for at lære om andre unges livsvilkår og om kulturer i andre lande. Derfor tager alle elever på studietur i uge 38 på 2. år. Gennem årene har vi rejst vidt omkring – blandt andet til Kina, Ungarn, Norge, Italien og mange andre destinationer.

Klassens lærere vælger destinationen og planlægger turen i samarbejde med eleverne. Studieturen er både faglig og kulturel og indeholder masser af sociale aktiviteter. Alle elever deltager, da turen er en del af undervisningen – og selvfølgelig også er rigtig sjov!

Der er en egenbetaling på 5.500 kr. for STX og HTX og 4.500 kr. for HF. Vi ønsker, at alle skal have mulighed for at deltage, og derfor kan man søge skolens rejsefond, hvis man har behov for økonomisk støtte (henvendelse på kontoret).
Hvis du ikke er dansk statsborger, hjælper vi gerne med visumansøgning m.m. (henvendelse på kontoret).

Andre studieture

Du har mulighed for forskellige udvekslingsrejser gennem din tid på FG. De vil løbende blive udbudt.

Går du på en sproglig studieretning skal du på udveksling i 3.g. Her skal du både have en buddy fra et andet land boende og bo hos din buddy i udlandet – eksempelvis Spanien, Frankrig eller Tyskland.

Egenbetalingen på disse ture er max. 3000 kr.

Har du Musik A skal du ud og opleve musiklivet og koncerter i 3.g. Din musiklærer planlægger turen. 

Egenbetalingen på disse ture er max. 3500 kr.