Vi har lanceret en ny studieretning for dig, der er nysgerrig på samfundet – og som drømmer om at skabe, udvikle og drive virksomheder.
Business og Samfundsfag kombinerer Samfundsfag A og Engelsk A med et tydeligt fokus på entreprenørskab og innovation.
Du arbejder med dansk og international politik, økonomi og kommunikation, men lærer samtidig at tænke i idéer, løsninger og forretningsmuligheder.
Gennem workshops og virksomhedsbesøg får du praktisk erfaring med både startups og etablerede virksomheder og træner dine evner til at omsætte viden til handling.
Studieretningen er oplagt for dig, der interesserer dig for iværksætteri eller overvejer videre studier inden for business – fx på CBS – og den giver gode muligheder for at vælge innovation og erhvervsøkonomi som valgfag.
“Jeg har selv været iværksætter i otte år, hvor jeg har startet flere virksomheder, og jeg brænder for at give min viden og erfaring videre til unge mennesker. På studieretningen får du mulighed for selv at prøve kræfter med at starte en virksomhed.
I løbet af året tager vi på virksomhedsbesøg, får besøg af startups og deltager i DM i iværksætteri, hvor du kan stille op med din egen idé.”
Jacob Fließ Nørregård, underviser.