Samarbejde
FG samarbejder vidt og bredt lokalt og internationalt. Vi har et tæt samarbejde med Frederikssund kommune og de lokale virksomheder.
Virksomheder
Vi har en stor interesse i at komme ud og besøge lokale såvel internationale virksomheder som en del af undervisningen. Det er med til at sætte fokus på virkeligheden og karriereveje. I oktober 2017 besøgte vi A.P. Møller Container Firma ved Shanghai. Og vi besøgte vores venskabsskole i Wuxi.
Til Campusdag XL i september 2018 deltog et stort antal lokale virksomheder. Eleverne skabte netværk med virksomhederne. Nogle elever søgte generel information om virksomhederne, andre bød sig ind til studie- og praktikpladser.
Samarbejdet med det lokale erhvervsliv er i 2020 blevet udbygget med MakerVærket i den gamle drengegymnastiksal på gymnasiet.
Samarbejdsskoler
FG samarbejder med kommunens skoler. Alle skoler i Frederikssund Kommune, folkeskoler, private skoler og friskoler, er alle lige vigtige for FG i bestræbelserne på at gøre os synlige og lettilgængelige overfor skoleelever i typisk 8. eller 9. klasse. Vi samarbejder på forskellige områder, herunder at have besøgende skoleelever på FG i et målrettet undervisningsforløb over eksempelvis en måneds tid i en time om ugen, eller at vi ude af huset underviser skoleelever i eksempelvis engelsk på den lokale skole. Formålet er at fremme skoleelevers interesse for at tage en ungdomsuddannelse, og er således FG’s eget målrettede tilbud til kommunens unge skoleelever. Både vores egne lærere og vores dygtige sprogambassadører er en del af vores undervisningsteam. Vi springer højt i bestræbelserne på at lave et både fagligt og socialt trygt miljø, når vi underviser ude såvel inde i huset på FG.