En god start i grundforløbet
Når du starter på Frederikssund Gymnasium, er det vigtigt, at du falder godt til – både fagligt og socialt. Derfor begynder alle med et grundforløb på tre måneder.
Du bliver en del af en familiegruppe med 12–14 elever og en familielærer. Her mødes I jævnligt og taler om både skole, trivsel og hverdagen på gymnasiet. Familiegruppen er et trygt fællesskab, hvor der er plads til både spørgsmål og grin.
I grundforløbet arbejder vi også med studieteknik, samarbejde og trivsel, så du bliver klædt godt på til gymnasielivet. Samtidig får du indblik i skolens forskellige studieretninger, så du kan vælge den, der passer bedst til dig.
I november starter du i den studieretning, du selv har valgt.
Fag i grundforløbet
I grundforløbet har alle elever de samme fag:
· Dansk
· Engelsk
· Matematik
· Samfundsfag
· Tysk eller fransk
· Spansk
· NV – Naturvidenskabeligt grundforløb
· AP – Almen sprogforståelse
Grundforløbet varer tre måneder og afsluttes omkring 1. november med eksamen i NV og AP.
Screening – så vi kan hjælpe dig bedst muligt
I løbet af grundforløbet bliver alle 1.g-elever screenet i læsning og matematik. Formålet er at finde ud af, hvad du er god til, og hvor du måske har brug for lidt ekstra støtte.
Resultaterne kan også give dig et bedre grundlag for at vælge studieretning.
Når grundforløbet er slut, vælger du endeligt den studieretning, der passer dig bedst.