Værdier

Frederikssund Gymnasiums værdier i 2030-strategien

Strategi 2030 – Frederikssund Gymnasium er i 2030 lokalområdets samlende uddannelsesinstitution – et inkluderende og bæredygtigt bycampus for alle unge: Bycampus Frederikssund.

 

I 2030 er Frederikssund Gymnasium det naturlige og mest velegnede valg som bycampus i Frederikssund. Vi er lokalområdets samlende uddannelsesinstitution, hvor unge mødes på tværs af uddannelser i inkluderende og bæredygtige fællesskaber, og hvor faglighed, nysgerrighed og trivsel går hånd i hånd.

 

1. Frederikssund Gymnasium som bycampus

  • Vi arbejder målrettet frem mod et samlet campusmiljø, hvor alle ungdomsuddannelser i området er samlet under ét tag eller i tæt samarbejde.
  • Vi skaber bro mellem uddannelserne gennem fælles aktiviteter, faglige samarbejder og sociale arrangementer.
  • Vi tilbyder en inkluderende ramme, hvor elever og medarbejdere mødes på tværs og dannes i ligeværdige fællesskaber.
  • Vi arbejder videre med at styrke vores stærke lokale forankring, og fortsætte vores gode samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i lokalområdet.

2. Bæredygtige fællesskaber

  • Vi videreudvikler vores arbejde med anerkendende klasserumskultur og inkluderende skolemiljø.
  • Vi styrker fællesskaber på tværs af uddannelser og årgange, og skaber rum for både faglig og social dannelse.
  • Vi bidrager aktivt til lokalområdets udvikling gennem samarbejder med erhvervsliv, kommune og civilsamfund.

3. Faglig fordybelse

  • Vi fastholder og udvikler vores høje faglige niveau gennem stærkt lærersamarbejde og innovative undervisningsformer.
  • Vi understøtter elevernes vej til videregående uddannelse med fokus på refleksion, kritisk tænkning og faglig nysgerrighed.
  • Vi eksperimenterer med nye læringsformer og tværfaglige forløb, der styrker elevernes kompetencer til fremtidens samfund.

4. Nysgerrighed

  • Vi dyrker nysgerrighed som drivkraft for læring og udvikling – både lokalt og globalt.
  • Vi skaber modige læringsmiljøer, hvor elever og medarbejdere tør prøve nyt og tænke anderledes.
  • Vi er frontløbere i udviklingen af campusmodellen og afprøver nye samarbejdsformer allerede fra 2028.