Medarbejdertrivsel

Tre gange årligt afholdes mini-mus, en samtale mellem medarbejder og nærmeste leder om opgaver og arbejdstid. En gang om året afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med alle medarbejdere.

Medarbejderne gennemfører mindst hvert 2. år en medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) og en arbejdspladsvurdering (APV). Ledelsen udarbejder i samarbejde med medarbejderne en handleplan for det videre arbejde med APV’en og MTU’en.

To gange årligt deltaer en leder ved faggruppemøder, her er fokus på fælles udviklingsområder i de enkelte fag.

Der afholdes hvert år projektdage, PR-møder og personalemøder hvor der er fokus på fælles kompetenceudvikling relateret til skolens pædagogiske udvikling.

APV – Arbejdspladsvurdering for Frederikssund Gymnasium

Ansatte ved uddannelsesinstitutioner skal have deres arbejdsplads vurderet mindst hvert tredje år. Arbejdspladsvurderingen (APV) skal indeholde følgende fire elementer:

  1. Kortlægning af institutionens fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle arbejdsmiljøproblemer
  3. Udarbejdelse af en handleplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
  4. Retningslinjer for opfølgning på handleplanen

De samme fire trin indgår i vurderingen af elevernes undervisningsmiljø (UVM), men her skal der også foretages en vurdering af det æstetiske undervisningsmiljø. Da ansatte og elever ofte oplever sammenfaldende problemstillinger, kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre APV og UVM parallelt.

APV inkl. MTU

På Frederikssund Gymnasium gennemføres der minimum hvert andet år en APV inkl. MTU (medarbejdertrivselsundersøgelse).
I både 2023 og 2024 er der gennemført en årlig APV inkl. MTU med tilhørende handleplaner og opfølgninger.

APV’en er udarbejdet med afsæt i Professionel kapital, udviklet af GL. De tilhørende resultater og handleplaner er vedlagt.

Arbejdet med arbejdsmiljøet har i disse år særlig høj prioritet på Frederikssund Gymnasium. Derfor er der udarbejdet en række opdaterede handleplaner, og der afholdes løbende møder og igangsættes initiativer med henblik på at styrke arbejdstrivslen.

Det er aftalt, at der gennemføres en ny officiel APV inkl. MTU i oktober 2026.

Oversigt

Der foreligger desuden uddybede svar og supplerende undersøgelser, som udgør en del af grundlaget for arbejdet med APV inkl. MTU i perioden 2025–2026.