Sproglig

Sproglig

Hvis du interesserer dig for sprog, kultur og kommunikation, er den sproglige studieretning noget for dig. Måske ser du dig selv som journalist, korrespondent eller er nysgerrig på at lære kulturer og samfundsforhold at kende tæt på og langt væk. I så fald er sproglige færdigheder en nødvendighed, som mange brancher efterspørger, og som kan føre til mange forskellige videregående uddannelser.

På Frederikssund Gymnasium kan du vælge en sproglig studieretning med:

Engelsk A, Spansk A, Fransk B

eller

Engelsk A, Spansk A, Tysk B

Undervisningen

Vi tager udgangspunkt i skolens moderne faciliteter og materialer – bl.a. er IT naturligvis en integreret del af din hverdag i sprogundervisningen.
Vi lægger vægt på spændende tværfaglige samarbejder med fokus på sprog, litteratur, kultur og samfund.
Vi tager på ekskursioner og studieture, hvor vi blandt andet besøger udenlandske skoler.